Advokatfuldmægtig

Branchens bedste fuldmægtiguddannelse

Hvis du vil være erhvervsadvokat, finder du ikke et bedre uddannelsessted end hos Rønne & Lundgren.

Hos Rønne & Lundgren holder vi fast ved, at fuldmægtiguddannelsen skal udgøre et bredt fundament for din fremtidige karriere som erhvervsadvokat. Uddannelsen er derfor en generel indføring i alle grundlæggende erhvervsretlige discipliner og advokatmæssige værktøjer. Specialisering kommer først senere, når de grundlæggende færdigheder er på plads, og du har fundet ud af, hvor dine interesser ligger.

Den bedste udvikling opnås, når fuldmægtigen arbejder tæt sammen med en erfaren advokat. Alle fuldmægtige hos Rønne & Lundgren er som udgangspunkt tilknyttet én bestemt partner i hele uddannelsesforløbet. Partneren er samtidig fuldmægtigens mentor.

Vores uddannelsesprogram er nøje afstemt med Advokatsamfundets undervisning. Der er supplerende frihed i forbindelse med advokateksamen samt mulighed for intern undervisning i de konkrete eksamensemner.

Det er vores målsætning at rekruttere de bedste kandidater fra universiteterne. Derfor er vores ansættelsesvilkår også blandt de bedste i markedet. Vi tilbyder blandt andet fuld ferie allerede fra første ansættelsesår.

Henvendelser og ansøgninger vedrørende ansættelse som advokatfuldmægtig kan rettes til HR-chef Anne Krabbe, telefon 3525 2969, akr@rl.dk