M&A

Advokatfuldmægtig / advokat i M&A

Som ansat i M&A kommer du til at indgå i en hurtigt voksende afdeling, som på nuværende tidspunkt består af mere end 15 jurister. Afdelingen arbejder tæt sammen med afdelingerne for Børs- og Kapitalmarked samt Bank og Finansiering.

Størrelsen og karakteren af transaktionerne indebærer, at der ofte etableres teams på tværs af kontorets afdelinger. Langt størstedelen af transaktionerne er cross border transaktioner og arbejdssproget er derfor i vidt omfang engelsk.

Du vil komme til at arbejde med alle elementer af køb- og salg af virksomheder, fusioner, spaltninger, MBO, generationsskifte mv. Se endvidere den generelle beskrivelse af rådgivningsområderne under Kompetencer.

Rønne & Lundgren bistår private equity fonde og børsnoterede selskaber såvel som små og mellemstore danske og internationale virksomheder. Rønne & Lundgren har i de seneste år bistået i mere end 40 transaktioner til en samlet enterprise value på over 55 milliarder. Det placerer Rønne & Lundgren blandt de absolut førende M&A kontorer i Danmark.

Vi arbejder systematisk og målrettet med din specialistuddannelse. Grundlaget herfor er en specialiseringsplan, som du udarbejder sammen med din ansvarlige partner. Specialiseringsplanen omfatter både faglig specialisering og forretningsudvikling.

For nærmere oplysninger er du velkommen til at rette henvendelse til advokat Henrik Juul Hansen på tlf. 3525 2989 eller hjh@rl.dk.