HR
Advokatfuldmægtig / advokat i HR
Som ansat i HR kommer du til at indgå i et velfungerende og effektivt team på 6 jurister og 1 skattekonsulent. Afdelingen arbejder tæt sammen med kontorets øvrige afdelinger, herunder skatte- og transaktionsafdelingen.
Rønne & Lundgren rådgiver arbejdsgivere, direktører, organisationer og andre relevante aktører om alle arbejds- og ansættelsesretlige forhold. Du vil derfor komme til at arbejde med alle elementer af arbejds- og ansættelsesretten, såvel den individuelle som den kollektive.
Udover at løse mere traditionelle arbejds- og ansættelsesretlige opgaver for vore klienter, arbejder vi målrettet med til stadighed at nytænke løsninger og processer, som kan differentiere os fra andre aktører på markedet.
Din specialistuddannelse vil blive håndteret systematisk og ud fra en nøje tilrettelagt specialiseringsplan, som du udarbejder sammen med din ansvarlige partner. Specialiseringsplanen omfatter både faglig specialisering og forretningsudvikling.
For nærmere oplysninger er du velkommen til at rette henvendelse til advokat Anne Marie Abrahamson på tlf. 3525 2907 eller ama@rl.dk.
